Knasende sprød og super enkel pastasalat. Kedelige pastarester bliver din bedste ven med denne opskrift.
Du skal bruge:
400 g kogte fuldkornspasta penne
100 g solsikkekerner
60 g forårsløg (4-5 stk)
20 g frisk timian (en håndfuld)
Olivenolie
Friskkværnet peber
Salt
Sådan gør du:
Rist solsikkekernerne på en tør pande til de er gyldne.
De kolde pastapenne ristes ved høj varme på en pande med rigeligt olivenolie. Pastapennene ristes til de er sprøde på de fleste flader. Sørg for at pastaen ikke ligge i et tyk lag, da de så ikke bliver sprøde. Rist dem af to omgange, hvis din pande er for lille til dem alle på en gang. Rod ikke for meget rundt i pastaen, men vend den kun ind imellem.
Skær forårsløgene i tynde ringe.
Fjern de grove stængler fra timianen og hak den derefter.
Bland den ristede pasta, sosikkekerner, timian og forårsløg.
Smag til med salt og friskkværnet peber
VELBEKOMME
Tip:
Teflonbelagte pander er ikke gode til den her ret, da de har svært ved at blive varme nok til at stege pastaen rigtig sprød. Til gengæld er en støbejernspande genial, når du skal stege noget knasende sprødt. Har du ikke en støbejernspande, kan du stege pastaen af et par omgange i en tykbundet gryde.