Tilbehør til enhver ret der mangler lidt kant. Mangopuré er guf for både øjne og smagsløg.
Du skal bruge:
1 mango
2 fed hvidløg
1/2- 1 chili efter behag
5 g ingefær
1/2 dl æblecidereddike
1/4 tsk. salt
1 spsk. sukker
Sådan gør du:
Skræl mangoen og skær den i tern.
Skær chilien i små stykker.
Skræl ingefæren og skær den i små tern.
Pil hvidløgene og skær dem i meget små tern eller pres dem i en hvidløgspresser.
Kom alle ingredienserne i en gryde og lad det simre i ca. 30 minutter, til det hele er kogt mørt.
Blend med en stavblender til du har en ensartet blank masse.
Stil på køl.
VELBEKOMME
Tip:
Hvis du undlader at blende blandingen, får du i stedet en lækker rustik mangochutney.
Mangopuré er et genialt tilbehør til Forårsruller.