Denne cashewcreme er blød og pikant. Idet hele taget er den bare utrolig lækker. Og så har den mange anvendelsesmuligheder. Brug den for eksempel som vegansk smøreost, spread, dip eller dressing.
Du skal bruge:
200 g cashewnødder
2 forårsløg (30 g)
1 rød peberfrugt (100 g)
1 kvist frisk løvstikke (ca. 10 g)
1 kvist frisk timian (ca. 10 g)
3 spsk. citronsaft
1/4 tsk. salt
1 tsk. æblecidereddike
Friskkværnet peber
1-2 spsk. vand
Sådan gør du:
Blend cashewnødderne til de bliver en sammenhængende fugtig klump uden små nøddestykker i.
Hak løvstikke og timian fint.
Skær forårsløgene i tynde skiver og peberfrugten i små tern.
Kom løvstikke, timian, citronsaft, salt, æblecidereddike, friskkværnet peber, vand og halvdelen af peberfugten ned til “cashewklumpen” og blend til du har en jævn creme. Jo mindre vand du bruger, jo fastere og smørbar en creme får du. Ønsker du en mere flydende creme, der kan bruges som dressing eller dip, tilsætter du blot mere vand, til konsistensen er passende.
Tilsæt forårsløg og resten af peberfrugten. Blend kortvarigt, så løg og peberfrugt bliver fordelt, men ikke slået helt i stykker.
VELBEKOMME
Tips:
Cremen kan godt finde på at blive lidt tykkere når den har stået lidt. Du kan altid røre mere vand i, så konsistensen passer til det du skal bruge den til.
Har du ikke friske krydderurter, kan du i stedet bruge 1/2 tsk. grøntsagsbouillon. Hvis du bruger bouillon så husk at undlade salten, da der som regel er meget salt i bouillon.