Sommersalat

Frisk sommersalat, der ikke behøver dressing.

Du skal bruge:
100 g solsikkekerner
250 g cherrytomater
1/2 agurk (ca. 100 g)
100 g små spinatblade
2 forårsløg (ca. 50 g)
1 rød snackpeberfrugt (ca. 100 g)
1 rødløg (ca. 100 g)
1 dl æblecidereddike
2 spsk. sukker
3 spsk. olivenolie
10 stængler basilikum (ca. 40 g)

Sådan gør du:
Skær rødløget i små tern og kom dem i en skål sammen med eddike og sukker. Lad løgene trække i minimum 30 minutter og gerne længere.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Stil dem til afkøling.

Skær peberfrugt og forårsløg i tynde ring og fjern stænglerne fra basilikummen.

Skær agurken i skiver og skær derefter skiverne i små aflange strimler.

Kom solsikkekerner, tomater, agurk, spinatblade, forårsløg, marinerede rødløg, peberfrugt, basilikumblade, olivenolie og 2 spsk. marinade fra rødløgene i en skål og bland.

VELBEKOMME